København • Studiejob
Job nummer
1519
Timer/ugen
15
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: Data Analyst
Skab synlige resultater i en ny tech-drevet startup med solide rødder. Dette studiejob er for dig, som vil kickstarte karrieren i en rolle med ansvar, indflydelse – og masser af data.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en ambitiøs og selvstændig studerende med flair for data, digitalisering og forretningsforståelse. Du bliver en nøglespiller i implementeringen af en ny omnichannel-platform og får mulighed for at præge virksomhedens digitale udvikling fra start. Stillingen er ideel for dig, der ønsker at kombinere teknisk indsigt med strategisk tænkning og har mod på at tage ansvar.
Opgaver
Implementeringsfase:
Deltage i opsætningen af omnichannel-platform
Definere struktur og processer for den nye platform
Bidrage til overgangen til e-conomic
Assistere med opsætning og optimering af hjemmeside
Efter implementeringsfasen:
Analysere kunderejser og trafikkilder
Overvåge og optimere tracking- og konverteringspunkter
Understøtte performance marketing med datadrevne indsigter
Strukturere og udføre relevante analyser for virksomheden
Fungere som bindeled til eksternt bureau, der håndterer SEO, links, annoncer og reklamer
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en innovativ aktør inden for VVS-branchen, der kombinerer moderne teknologi med faglig ekspertise for at levere en hurtig, nem og tryg service til kunderne. Virksomheden tilbyder en digital platform, hvor private kan tilgå en samlet pakke af service- og produkttilbud. Virksomheden er en nystartet enhed under en af vores eksisterende samarbejdspartnere – en af Danmarks førende aktører inden for VVS og el. Her kombineres startup-åndens energi og fleksibilitet med den faglige tyngde og de ressourcer, der følger med en veletableret modervirksomhed. Du bliver en del af et mindre, arbejdsomt team på fire personer med base i Brøndby, hvor du får din daglige gang i samme bygning som modervirksomheden. Her vil du referere direkte til den administrerende direktør og får en unik mulighed for at sætte dit præg og skabe mærkbare resultater fra dag ét.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk