Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob

Job nummer

1736

Timer/ugen

12.5

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: Finance Assistant

Har du lyst til at arbejde med økonomi og praktiske driftsopgaver i en virksomhed i vækst, der arbejder med grøn energi? Så er dette studiejob måske noget for dig.

Talent Manager der afholder Get-to-know-you workshop

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Vores samarbejdspartner søger en studentermedhjælper, der skal hjælpe med at skabe struktur i økonomi- og indkøbsprocesser og sikre, at indkøb, ordrer og fakturaer hænger korrekt sammen i hverdagen. Du bliver en del af et miljø med høj aktivitet og en praktisk tilgang til opgaverne, hvor du får mulighed for at lære økonomifunktionens grundlæggende processer fra bunden og gradvist tage mere ansvar. Rollen passer altså perfekt til dig som vil opnå erfaring med stort og småt i en økonomiafdeling, og som ønsker at blive dygtigere dag for dag.

Dine opgaver

  • Håndtere og godkende kreditorfakturaer

  • Matche PO’er, ordrer og fakturaer

  • Arbejde med afstemninger i økonomisystemer

  • Understøtte processer i forbindelse med månedsluk

  • Bidrage til momsrelaterede opgaver

  • Løse ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en innovativ energivirksomhed i Lystrup, der udvikler og producerer løsninger til den grønne omstilling gennem teknologi til fjernvarme og bæredygtig energiproduktion. Virksomheden er i stærk vækst og beskæftiger i dag omkring 110 medarbejdere fordelt mellem kontor, produktion og udvikling. Her bliver du en del af et ambitiøst og jordnært miljø med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor lyst til at lære fra sig.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Thomas Striboll-Bjærge • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk