København • Studiejob
Job nummer
1595
Timer/ugen
15
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: HR Koordinator
Bliv den koordinerende drivkraft, der får HR og hverdagen til at spille, midt i en energifyldt vækstvirksomhed!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Som HR-koordinator hos vores samarbejdspartner får du en alsidig rolle, der kombinerer klassiske PA-opgaver med et HR-fokus. Du vil både understøtte HR-funktionen og bistå topledelsen med praktiske og koordinerende opgaver, hvilket giver dig bred indsigt i en dynamisk vækstorganisation. Stillingen kræver en selvkørende profil, der trives i et uformelt miljø med højt tempo og mange sideløbende opgaver.
Opgaver
Udsendelse af tests til kandidater
Booking og koordinering af rekrutteringssamtaler
Udarbejdelse og design af præsentationer i PowerPoint
Simpelt Excel-arbejde
Koordinerende PA-opgaver for CEO
Udviklende HR-opgaver såsom kandidatsøgning via LinkedIn Recruiter og oplæring i brug af TT38-værktøjet
Generelle kontoropgaver og praktisk hjælp i hverdagen
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en international vækstaktør inden for deleøkonomi-mobilitet og driver en digital platform, der gør det nemt for forbrugere at booke selvbetjente udlejningsenheder på tværs af markeder. Virksomheden er børsnoteret, har omkring 100 medarbejdere og er kendt for et højt tempo, et ungt og inkluderende arbejdsmiljø samt et stærkt socialt engagement. Kulturen er præget af ansvarlighed, samarbejde og viljen til at tage fat dér, hvor der er behov – både i det store og det små. Som studentermedarbejder får du mulighed for at arbejde bredt med HR-, administrative og praktiske opgaver i en organisation, der kombinerer vækstambitioner med en uformel arbejdsstil. Med havudsigt og kontor på Østerbro vil du blive en del af en spændende, vækstende virksomhed. Du vil have direkte reference til HR ledelsen og flere berøringsflader med CEO'en.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig
Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk