Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

København • Studiejob

Job nummer

1688

Timer/ugen

15

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: HR- og administrationskoordinator

Vores samarbejdspartner står midt i en spændende transformation efter et nyt ejerskab, og de søger en selvkørende studerende, der kan få tingene til at ske. Trives du med frihed, ansvar og en hverdag, hvor du selv sætter strukturen? Så er dette studiejobbet for dig.

Studerende der lytter nysgerrigt til anden studerendes perspektiver

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Vores samarbejdspartner søger en studerende til en bred rolle mellem HR, talentudvikling og administration. Du får direkte reference til direktøren og bliver en nøgleperson i driften af virksomhedens interne Academy, eventplanlægningen og onboarding af nye medarbejdere.

Rollen er ikke klassisk HR. Du skal have hænderne med i alt, og din første store opgave bliver at være med til at drive en kontorflytning. Du får stor frihed til selv at sætte retningen, og din portefølje vokser i takt med, at du leverer.

Opgaver:

  • Facilitering af virksomhedens interne akademi

  • Videreudvikling af akademi-konceptet

  • Planlægning og eksekvering af interne og eksterne events

  • Onboarding og offboarding af medarbejdere

  • Facilitering af kontorflytning i samarbejde med IT og eksternt flyttefirma

  • Ad hoc administrative opgaver på kontoret

  • Bredere supportopgaver, der vokser ind i rollen over tid

Virksomheden

Vores samarbejdspartner er et dansk konsulenthus, der siden sommeren 2025 har været del af en større nordisk koncern inden for IT, data og digitalisering. Virksomheden har base i hovedstadsområdet og et kontor i Jylland, og tæller samlet omkring 40 medarbejdere. I løbet af foråret flytter det københavnske kontor til nye rammer i Herlev, hvor virksomheden kommer til at dele etage med to andre selskaber fra koncernen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med direktøren og et mindre internt team, der tilsammen dækker IT, drift og forretningsunderstøttelse. Efter flytningen får du også sparring med koncernens HR-partner, der sidder i samme bygning. Stillingen giver dig et solidt afsæt for en karriere inden for HR, talentudvikling og administration i en konsulentvirksomhed, der netop nu bygger sin nye hverdag op.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk