Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob

Job nummer

1647

Timer/ugen

8.5

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: IT & business Intelligence

Brænder du for IT og Business Intelligence? Så er dette studiejobbet for dig. Du får ansvar fra dag ét, arbejder med virkelige data og løsninger, og din indsats kommer til at gøre en mærkbar forskel for forretningen.

Studerende har grupperefleksion til workshop

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du arbejde med data, integrationer og Business Intelligence. Vores samarbejdsvirksomhed søger en nysgerrig og struktureret studentermedhjælper, der vil arbejde med den tekniske og analytiske del af deres IT- og datalandskab.

Dine arbejdsopgaver

  • Arbejde med data i Navision (udtræk fra tabeller og databehandling)

  • Understøtte og udvikle Business Intelligence (BI) og nye beregninger

  • Kortlægge forretningens behov og omsætte dem til dataløsninger

  • Deltage i integrationsprojekter med kunder (API/EDI)

  • Samarbejde med eksterne partnere omkring data og integrationer

  • Fejlsøgning på dataproblemer (fx hvis bookinger/data ikke registreres korrekt)

  • Ad hoc IT-opgaver og teknisk support

  • Procesbeskrivelser og dokumentation

  • Tovholderrolle på løsninger (Navision er hosted eksternt, BI drives med partner)

Virksomheden

Du bliver en del af en ambitiøs transport- og logistikvirksomhed, der arbejder med containertransport. På kontoret sidder ca. 25 medarbejdere, og du får en central rolle tæt på forretningen, hvor du arbejder direkte sammen med virksomhedens Senior Business Partner. Samtidig ansætter virksomheden endnu en Cand-studerende, så I bliver et stærkt makkerpar. Din daglige arbejdsplads er placeret på havnen i Aarhus - midt i hjertet af logistikken.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Thomas Striboll-Bjærge • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk