København • Studiejob
Job nummer
1525
Timer/ugen
15
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: Digital kommunikationsmedarbejder
Er du skarp til kommunikation, struktureret i din tilgang og klar på at tage ansvar? Så kig med her!

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en engageret og initiativrig kommunikationsstuderende, der vil være med til at styrke organisationens kommunikation og digitale tilstedeværelse. Du får en central rolle i tæt samarbejde med den nuværende kommunikationsansvarlige og bliver en vigtig drivkraft i produktionen af målrettet indhold og udviklingen af organisationens digitale platforme. Du skal kunne formulere dig klart og præcist, tage ejerskab for dine opgaver og bidrage med idéer, som kan løfte kommunikationen både internt og eksternt. Stillingen kræver, at du er nysgerrig, samarbejdsorienteret, har et digitalt mindset, samt har lyst til at udvikle dine kompetencer i praksis.
Opgaver:
Producere og tilpasse indhold til forskellige interne og eksterne kanaler
Vedligeholde og udvikle hjemmeside og sociale medier
Bidrage med idéer og inputs til kommunikationsstrategier
Sikre konsistens i organisationens kommunikation på tværs af platforme
Løse praktiske ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med resten af teamet
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en almen boligforening, der siden 1974 har arbejdet for at skabe gode og betalbare boliger i København og Nordsjælland. Med omkring 6.000 lejemål fordelt på etagebyggerier, rækkehuse, ungdoms- og ældreboliger tilbyder organisationen boliger til en bred vifte af beboere. Derudover prioriteres beboerdemokrati og fællesskab højt, hvilket afspejles i deres arbejde med grønne fællesarealer og bæredygtige løsninger. Virksomheden er i gang med en større forandringsproces, hvor der virkelig er plads til at komme ind skabe konkret værdi fra starten af. Du kan i denne stilling være med til at præge den fremtidige retning for en større dansk virksomhed. Med 110 kollegaer og hovedkontor i København K, får du rig mulighed for at skabe rammerne for et ansvarsfuldt og lærerigt studiejob.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk