Syddanmark • Studiejob
Job nummer
1526
Timer/ugen
14
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: Kommunikationskonsulent
Er du en skarp formidler, der elsker at skabe overblik og få gode idéer ført ud i livet? Så er dette studiejob noget for dig.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en initiativrig og selvstændig studerende, der kan bidrage til at løfte kommunikationsindsatsen i en organisation fuld af spændende fortællinger. Du får en central rolle i at udvikle, strukturere og formidle indhold – særligt blogindlæg, kundecases og content til sociale medier – og bliver samtidig en vigtig del af planlægningen og gennemførelsen af konferencer. Stillingen giver både plads til læring og mulighed for at præge egne opgaver.
Opgaver
Udarbejde content til forskellige platforme. Du får i rollen fokus på storytelling og B2B-kommunikation
Opsøge og udvikle kundecases og interne historier, der skaber værdi og synlighed
Bidrage til planlægning og eksekvering af konferencer i tæt samarbejde med teamet
Virksomheden
Vores samarbejdspartner udvikler og leverer et avanceret, browserbaseret POS-system, der samler betalinger, lagerstyring, kundeklub, sagsstyring og omnichannel-løsninger i én samlet platform. Løsningen er målrettet små og mellemstore butikker og webshops. Du bliver en del af et engageret kommunikationsteam bestående af en leder samt specialister inden for grafisk design, video og tekst. Kontoret ligger centralt i Odense, så det er nemt at komme til på cykel.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Mia Dyhre • 23 84 09 97 • mia@cand.dk