København • Studiejob
Job nummer
1511
Timer/ugen
14
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: Kommunikationskonsulent
Kan du skrive skarpt og struktureret – og har du lyst til at vækste en virksomheds digitale tilstedeværelse? Så kig med her!

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Er du en struktureret og sprogligt stærk studerende med interesse for digital kommunikation? Vores samarbejdspartner søger en engageret studerende til at understøtte sammenlægningen af to eksisterende forretningsområder til én samlet digital platform. Du vil få en central rolle i lanceringen og optimeringen af virksomhedens webshop og hjemmeside. Dette job kræver en ambitiøs studerende med gode skriveevner og en detaljeorienteret tilgang.
Opgaver:
Bidrage til optimering og vedligeholdelse af webshoppen
Udarbejdelse af tekniske produktbeskrivelser
Formulering af tekster på dansk og engelsk
SEO-optimering
Arbejde i WordPress og andre relevante programmer
Opdatering af tekster på hjemmesiden
Let billedredigering af produktbilleder (kræver ikke forhåndskundskab)
På sigt
Drift og indhold til virksomhedens digitale kanaler (bl.a. Facebook og LinkedIn)
Opsøge og skrive historier
Udarbejde opslag, nyheder og cases
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en veletableret dansk aktør med mange års erfaring i salg af tekniske materialer, komponenter og udstyr til forskellige industrier. Med et særligt fokus på innovation, kvalitet og kundeværdi arbejder virksomheden inden for flere specialiserede tekniske områder. Den digitale udvikling er i fokus, og der arbejdes målrettet med at skabe en mere effektiv og sammenhængende online tilstedeværelse. Virksomheden indgår i en større international koncern, hvilket skaber gode udviklingsmuligheder og et stærkt fagligt netværk. Du vil blive en del af et kontor i Hvidovre på 20 ansatte, hvor du vil indgå i team med 4 andre, dog med flere berøringsflader på tværs af virksomheden. Stillingen giver dig en stærk mulighed for at skabe konkret værdi og gradvist påtage dig mere ansvar i takt med din udvikling
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk