Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

København • Studiejob

Job nummer

1795

Timer/ugen

15

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: Marketing Assistent

Kan du forklare noget komplekst, så alle forstår det? Vi har fået et aldeles interessant studiejob ind ad døren - vores samarbejdspartner, en markedsleder indenfor minerydning, terrrorsikring og beskyttelse af kritisk infrastruktur, søger en skarp studerende, som kan tage føring på deres marketing indsats.

To medarbejdere smiler under fremlæggelse

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Du bliver en del af marketingfunktionen på koncernniveau og refererer direkte til den administrerende direktør. Du overtager ansvaret for hjemmesider, content og sociale medier på tværs af koncernens selskaber. Rollen er bred, og rammerne er frie. Du planlægger aktiviteter sammen med din leder ud fra et årshjul med messer og kampagner. Samtidig er der plads til dine egne idéer, så længe de skaber værdi. Grafikken laver du i vid udstrækning med AI-værktøjer, så fokus ligger på indhold og formidling.

Rollen passer til dig, der studerer kommunikation, marketing eller lignende, skriver godt på dansk og engelsk og bruger AI naturligt i dit arbejde. Du er selvstændig, opsøgende og ikke for fin til at give en hånd med, hvor der er brug for det.

Opgaver:

  • Færdiggøre og vedligeholde hjemmesider i WordPress, herunder SEO

  • Skrive artikler og webindhold, der gør teknisk viden forståelig for ikke-specialister

  • Planlægge og drive kampagner på sociale medier

  • Producere brochurer, præsentationer og messemateriale til forårs- og efterårsmesser

  • Lave billed- og videoindhold med AI-værktøjer

  • Styrke brand og storytelling på tværs af koncernens selskaber

  • Udsende nyhedsbreve

  • Research og udvikling af nye markedsføringsinitiativer

Virksomheden

Vores samarbejdspartner er en ejerledet dansk koncern inden for forsvar og sikkerhed, grundlagt i 2008 og med hovedkontor i Ballerup. Koncernen består af selskaber inden for forsvarsudstyr, ammunitionsrydning og fysisk sikring samt et nyt rådgivningsselskab. Organisationen er flad, uformel og præget af specialister med operativ erfaring. Du får stor indflydelse og bred praktisk erfaring. Det giver et solidt afsæt for en karriere inden for marketing og kommunikation i en mindre, ambitiøs virksomhed.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk