Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob

Job nummer

1707

Timer/ugen

8

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: Marketing- og SoMe Assistent

Har du interesse for marketing, kommunikation og sociale medier og lyst til at få ansvar for at drive en virksomheds digitale tilstedeværelse? Så er dette en unik mulighed for at arbejde hands-on med content, branding og storytelling!

Studerende har grupperefleksion til workshop

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

I denne studiestilling bliver du ansvarlig for at udvikle og drive vores samarbejdspartners tilstedeværelse på sociale medier - primært LinkedIn, men evt. også Facebook og Instagram. 

Du starter med at skabe overblik over eksisterende kanaler og content, hvorefter du udarbejder en enkel content-strategi, der definerer tone of voice, målgrupper og en realistisk publiceringsfrekvens. 

Herefter bliver din vigtigste opgave at producere og planlægge content. Det indebærer både tekst, billeder og video, hvor du sammen med projektledere omsætter det daglige arbejde til stærke visuelle fortællinger. 

Eksempler på arbejdsopgaver:

  •  Content-planlægning og publicering 

  •  Produktion af opslag (især LinkedIn) 

  •  Besøg på projekter og dokumentation (foto/video) 

  •  Opbygning af contentbank 

  •  Analyse af performance og læring fra opslag 

  •  Evt. employer branding-initiativer

Virksomheden

Virksomheden arbejder med entreprise- og byggeprojekter og har en praktisk tilgang til deres arbejde. Hverdagen er præget af høj faglighed, direkte kommunikation og en flad struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Som studerende kommer man til at arbejde tæt sammen med virksomhedens salgschef og medejer, hvilket giver stor indsigt i forretningen og mulighed for at få indflydelse på virksomhedens digitale synlighed og udvikling. Teamet værdsætter medarbejdere, der tager initiativ, er opsøgende og trives i et miljø med fart på.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Thomas Striboll-Bjærge • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk