Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

København • Studiejob

Job nummer

1659

Timer/ugen

15

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: Økonomiassistent

Vil du arbejde med økonomistyring på store, samfundsvigtige byggeprojekter? I denne rolle får du hands-on erfaring med økonomisystemer og rapportering, tæt sparring med erfarne projektleder, samt mulighed for at bidrage til udvikling af organisationen.

Gruppe af studerende der arbejder med struktureret problemløsning

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Vores samarbejdspartner søger en økonomiassistent til byggeafdelingen, hvor du får en central rolle i den daglige fakturahåndtering og budgetopfølgning på en samlet projektportefølje på 1,5–2 mia. kr.

Byggeafdelingen håndterer 16–18 større bygge- og renoveringsprojekter, herunder helhedsplaner med mange kommunale og eksterne interessenter. Det stiller høje krav til struktureret økonomistyring, dokumentation og løbende opfølgning – og her får du en vigtig rolle.

Stillingen oprettes for at aflaste den overordnede økonomiansvarlige og styrke den daglige drift i byggeøkonomien. Du vil arbejde tæt sammen med projektledere og økonomifunktionen og få indsigt i økonomistyring på tværs af komplekse projekter. Samtidig får du mulighed for gradvist at blive involveret i digital udvikling og procesoptimering. Rollen kombinerer altså klassiske driftsopgaver med mulighed for at bidrage til fremtidige digitale løsninger.

Opgaver:

  • Håndtering af fakturaflow

  • Budgetopfølgninger

  • Kontrol og kvalitetssikring af økonomiske data

  • Understøttelse af økonomistyring på tværs af byggeprojekter

  • Bidrage til udvikling og optimering af digitale processer med økonomisk fokus

Virksomheden

Vores samarbejdspartner er en almen boligforening som ejer og udlejer omkring 6.000 boliger. Som økonomiassistent i byggeafdelingen bliver du en del af en organisation, hvor struktureret økonomistyring og tæt samarbejde med projektledere og interne funktioner er en central del af arbejdet. Virksomheden kigger ind i en større udvikling og med kontor i København K, får du daglig sparring på tværs af organisationen, som også har flere studerende ansat. Organisationen er socialt anlagt og giver meget firhed under ansvar.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk