Nordjylland • Studiejob
Job nummer
1620
Timer/ugen
12.5
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: Økonomiassistent
Har du flair for tal, kan du lide struktur - og har du samtidig godt humør og en frisk tilgang til hverdagen? Så kan det være dig, vi leder efter til dette studiejob!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Du bliver en del af et lille og velfungerende team bestående af virksomhedens CFO og virksomhedens controller. Virksomhedens CFO bliver din formelle leder, mens virksomhedens controller bliver din tætte sparringspartner i hverdagen og den, der sørger for en grundig oplæring. Stemningen i teamet er uformel, og der er plads til både humor og personlighed.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært være inden for den daglige drift af økonomifunktionen og vil blandt andet omfatte:
Bogføring
Debitor- og kreditorhåndtering
Afstemning af bank og balance
Deltagelse i månedsluk
Administrative opgaver, herunder diverse indberetninger
Stillingen indeholder en del rutineprægede opgaver, og det er vigtigt, at du trives med struktur og gentagelser. Til gengæld er der gode muligheder for, at stillingen udvikler sig over tid i takt med, at du bliver mere selvkørende og får lyst til at tage fat på nye og mere komplekse opgaver.
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en dansk teknologivirksomhed, der udvikler intelligente trafiksystemer for at øge trafiksikkerheden. Med hovedkontor i Aalborg har de et team på 50+ medarbejdere, der arbejder på innovative løsninger. Du bliver som studiemedhjælper en del af Økonomi-teamet, hvor du vil arbejde tæt sammen med virksomhedens Controller og CFO.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig
Vil du høre mere om studiejobbet?
Thomas Striboll-Bjærge • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk