Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob

Job nummer

1524

Timer/ugen

10

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Teknisk profil til udviklingsafdeling

Er du detaljeorienteret, struktureret og trives med at tage ansvar? Har du teknisk forståelse og erfaring med SolidWorks? Så er du måske den, vores samarbejdspartner søger til deres udviklingsafdeling.

Studerende der har gruppedebat

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Som en del af vores samarbejdspartners udviklingsafdeling bliver du en vigtig brik i det daglige arbejde med både drift og dokumentation. Du kommer til at arbejde i en teknisk rolle med stor selvstændighed og ansvar, hvor præcision og struktur er nøgleord.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Løbende driftsopgaver i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, herunder manualer, illustrationer, tegninger og godkendelser

  • Oprettelse og ajourføring af arbejdsinstruktioner og procesbeskrivelser

  • Brug af SolidWorks til udvikling og dokumentation

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til og gerne erfaring med SolidWorks (3D CAD)

  • Arbejder struktureret og analytisk med sans for detaljer

  • Er ansvarsbevidst og evner at drive dine opgaver selvstændigt

  • Har teknisk flair og trives med at dykke ned i komplekse opgaver

Vi tilbyder:

  • En spændende og teknisk stilling i en fagligt stærk afdeling

  • Stor grad af selvstændighed og ansvar i dine opgaver

  • Gode kollegaer og et professionelt arbejdsmiljø

Virksomheden

Vores samarbejdspartner er en førende virksomhed inden for udvikling, design og produktion af bl.a. computere og teknisk udstyr til søfartsindustrien. De har base i Aarhus V og er kendt for deres høje kvalitet og tekniske ekspertise.

Du bliver en del af udviklingsafdelingen, som består af 6 dedikerede kollegaer, og vil især samarbejde tæt med en teknisk tegner samt afdelingslederen.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Celine Løvgren • 61 31 73 01 • celine@cand.dk